Få fjernet din tatovering

Der bliver dagligt lavet utroligt mange tattoos i Danmark, og der er således rigtigt mange danskere, der går rundt med tatoveringer – faktisk har mere end en halv million af danskerne en tatovering. Spørgsmålet er, hvad man gør, hvis nu man fortryder en af sine tattoos og derfor vil have den fjernet. Der kan være mange grunde til, at man vil have fjernet sin tatovering; dels kan det være, at man har fortrudt motivet, og dels kan det være, at man er et andet sted i livet end man var, da den blev lavet, og hvor den således sender forkerte signaler. Hvis du nu har fået en tatovering af et par kort fra blackjack eller poker og virkelig gerne vil have dette fjernet, så er der visse ting, du bør være opmærksom på. For det første er det vigtigt at slå fast, at det ikke er alle tatoveringer, der kan fjernes, og der er stor forskel på det endelige slutresultatet. Valget af behandler er selvfølgelig afgørende for resultatet, og vi vil derfor anbefale alle at undersøge markedet for at få fjernet en tattoo grundigt, inden man kaster sig ud i behandlingen.

Der er flere metoder til at få fjernet en tatovering; blandt de mest populære finder vi laserbehandling og kirurgisk behandling. Ved en laserbehandling foregår fjernelsen af tatoveringen via laserlys, som opvarmer farven i tatoveringen, hvorefter kroppen nedbryder farvestofferne fra tatoveringen. Gennemsnitligt skal man gennemgå mellem seks og tolv behandlinger for at få fjernet tatoveringen. Behandlingerne er relativt tidskrævende, idet der er en helingsproces forbundet med hver behandling. I øvrigt vil man ofte foretage en prøve laserbehandling forud for den endelige behandling, hvor man undersøger, hvorvidt det vil være forsvarligt at gennemføre hele fjernelsen af tatoveringen. Årsagen hertil er, at der er en vis risiko for, at man danner ar eller pigmentfejl som følge af laserlyset, i tilfælde af at kroppen ikke kan tåle laseren. Efterhånden er de professionelle behandlere dog blevet så kompetente, at der ikke er grund til bekymring, såfremt man vælger at få fjernet sin tatovering hos en af de dygtige behandlere.

Det er nemmest at få fjernet sorte tattoos. Det skyldes, at kroppen har nemmest ved at få nedbrudt affaldsstofferne fra disse. De farvede tatoveringer er således sværere, og særligt de røde farver har kroppen svært ved at få brudt ned. Derudover er det generelt set sådan, at det er nemmest at få fjernet tatoveringer på lys hud. Det er særligt ved fjernelsen af de større tatoveringer, at en laserbehandling bliver anbefalet. Ved en tattoo fjerning af mindre motiver er det ofte bedre at få den fjernet kirurgisk. Det vil sige, at tatoveringen skæres væk af en kirurg. Det efterfølgende ar vil normalvis være på størrelse med den tattoo, som er blevet fjernet.

De fleste får fjernet deres tatoveringer på kosmetiske hudklinikker og hos tatovører. Prisen afhænger af størrelsen på den pågældende tattoo samt af hvilke farver, der er brugt. Det er ikke urealistisk, at det kan koste helt op til 20.000 kroner at gå gennem en tattoo fjernelse, men en god tommelfingerregel er, at det vil koste cirka 10 gange så meget at få fjernet den, som det kostede at få den lavet.

Få fjernet din tatovering her